Ny bestyrelse i LSK.

Vi er så heldige, at der var stor opbakning til den nye bestyrelse for Langholt Sportsklub, og vi kan derfor byde velkommen til en del nye bestyrelsesmedlemmer – og heldigvis også nogle genvalg.
Vi er glade for at der er så mange, der gider lægge kræfter i vores dejlige klub, så vi har mulighed for at tilbyde endnu flere spændende aktiviteter til vores medlemmer. Husk, der er 3 gratis prøvegange for alle nye medlemmer.
Vi vil løbende opdatere her på vores Facebookside med opstart af hold, træningstider og forholdsregler i forbindelse med de forskellige aktiviteter. Website bliver også opdateret med træningstider – men i forhold til Corona vil det altid være de seneste opslag på Facebook der er gældende.
Alle fodboldaktiviteter, krolf, nogle badmintonaktiviteter er allerede opstartet. Badminton Junior starter op i uge 34, og Gymnastik regner vi med opstarter i uge 35. Vi er i fuld gang med at forberede, for vi kan imødekomme alle forholdsregler. Vi vil informere nærmere om disse tiltag og restriktioner i forhold til gymnastik i næste uge.  Hold øje med vores Facebookside for opdateret information.
Covid-19
Generelt tager vi alle forholdsregler i forhold til Corona, og sørger for at der er adgang til sprit mm. Vi håber, at Corona ikke spænder ben for efteråret, og vi glæder os til at se jer til en fantastisk sæson 20/21.